Forside \ Dit barns fødder
Søg: 
 
 
 
Producenter
 
 
 
 
 
 
 
Udtalelser fra kunder
 
 
Hej, Det er hvad jeg kalder service. Tak for det. Fødderne er 10 cm. Vil du så ikke sende den ...
læs mere......

233232
 
 
 
 
 
Information
 
 
Mærker
Skopleje
Størrelsesguide
Dit barns fødder
Fortrolighed
Om os
Gaveindpakning
Fragt og levering
Betingelser & Vilkår
Returneringsformular
Oversigt
Kontakt os
Nyhedsbrev
 
 
 
 
 

Dit barns fødder

 

Giv dit barn et forspring
Det er vigtigt, at passe på dit barns fødder. De skal skal nemlig holde hele livet.

I tiden indtil dit barn kan gå, bør det have størst mulighed for at bevæge foden frit - enten med bare tæer, en blød sok eller bløde lædersko.  Det samme gælder, når det har lært at gå, hvor det får den bedste træning ved at kunne bevæge foden frit og naturligt.

Dit barn siger ikke fra, hvis skoen klemmer
Børnefødder er bløde som gummi, og føler ikke smerte på samme måde som voksenfødder. Derfor kan du ikke spørge dit barn om skoen passer. Du bliver nødt til, at kende fodens længde og skoens indvendige mål. Du skal også være opmærsom på, at bredden på barnets fod kan ændre sig over tid.

En barnefod der bliver udsat for for korte og snærende sko, udvikler ikke fodens muskler korrekt. Det kan på længere sigt kan give holdningsskader og misdannelser.

Mål dit barns fødder
Børnefødder vokser mest i de første år. Hos børn i 1-2 års alderen vokser foden ca. 20 mm om året. I 2-3 års alderen ca. 15 mm om året. Herefter vokser foden ca. 10 mm om året frem til 10 års alderen. 

Derfor bør du jævnligt kontrolmåle dit barns fødder:

  • Hver 2. måned indtil 2 års alderen.
  • Hver 3. måned fra barnet er 3-6 år.
  • Hver 5. måned, når barnet er over 6 år.

Print fodmåler
Du kan nemt måle dit barns fod ved hjælp af denne fodmåler:

Fodmåler

Du skal sørge for at der er "none" eller "ingen" skalering af udskriften, da du ellers kan risikere at centimeterne ikke passer. For en sikkerheds skyld kan du måle efter med en lineal.

Valg af børnesko

  • Sålen skal være tyk og stødabsorberende, og samtidig så let bøjelig som muligt.
  • Skoen skal være bredest fortil, så tæerne peger lige frem.
  • Indersålen skal have en let svangstøtte, som hindrer foden i at glide frem. Desuden skal den have en rund hælstøtte, som holder på hælballens form.
  • Overlæderet skal være højt nok til, at barnets tæer kan få plads i tåboksen til at bevæge sig opad, når det går. Materialet skal tillade at huden kan ånde.
  • Skoen skal skal være 8mm længere end foden, da foden bliver længere, når barnet får vægt på den. Derudover skal der også påregnes et voksetillæg. Skoen skal altså være 1,2 - 1,5 cm længere end foden.
  • Hælkappen skal være fast og passe om hælen. Er materialet stift, skal kanten af hælkappen være polstret.
  • Skoen skal sidde godt fast om foden med snører eller regulerbare remme.
  • Skoen skal have så lav en hæl som muligt.
  • Sålen skal være skridsikker.
  • Træsko er uegnet til fodtøj på grund af den ubøjelige sål.

Kolde fødder
Når kroppen bliver kold, lukkes der ned for blodtilførslen til arme, ben og fødder for at sikre, at hovedet og de vigtige indre organer holdes blodfyldte og varme.

Mange problemer med kolde fødder hænger sammen med manglende ventilation. Alt for tætte materialer i sko og støvler og for meget syntetisk materiale i strømperne forhindrer fodsveden i at fordampe. Foden bliver altså fugtig og hurtigt kold.

En barnefod udskiller 4-5 cl vædske i døgnet. Ved høj aktivitet kan denne mængde forøges. For at undgå at fryse om fødderne i koldt vejr, er det vigtigtigt, at der kan ske en høj fugtafledning fra selve foden. Bomuldstrømper bliver hurtigt fugtige og leder varmen væk fra fødderne - og så fryser man.

Vinterfodtøj skal være en anelse større end normalt, så der er plads til et par ekstra sokker, som kan optage fugtigheden og holde foden varm. Men pas på, at der stadig er plads til fødderne, og undgå at snøre/spænde fodtøjet for hårdt. ellers kan dette hindre blodcirkulationen, så fødderne hurtigt bliver kolde. Sørg for at skifte strømper tit.

Mærker | Vis alle produkter | Skopleje | Størrelsesguide | Dit barns fødder | Fortrolighed | Om os | Gaveindpakning | Fragt og levering | Betingelser & Vilkår | Returneringsformular | Oversigt | Kontakt os |

Indhold Copyright © Babysteps.dk
OpenBizBox System Copyright © Webshop Team Golden Planet